Handelsbetingelser

Generelt

Jeg leverer som udgangspunkt kun ydelser og tjenester til erhvervsdrivende. Derfor er alle priser eksklusiv moms.

Aftalegrundlag

Jeg vil altid gerne sende et tilbud til dig på en opgave. Mit tilbud og efterfølgende ordrebekræftelser udgør det samlede aftalegrundlag. Ved mindre opgaver kan en mundtlig aftale, for mig, være lige så bindende som en skriftlig.

Ydelser

Jeg tilbyder rådgivning, hjælp og support til virksomheders markedsføring. Det kan være sig hjemmeside, Facebookannoncering, Google Ads annoncering mv. De forskellige ydelser kan ses andre steder på hjemmesiden. Når vi har lavet en skriftlig- eller mundtlig aftale skal du give adgang til oplys­ninger, i det omfang det er nødvendigt for at udføre ydel­serne. Derudover gives fuldmagt til at jeg kan foretage de tiltag, der er nødvendige for at kunne levere ydelsen i henhold til aftalen.

Pris og betaling

Prisen for ydelserne følger mine gældende priser på det tidspunkt, hvor jeg bekræfter din ordre, medmindre vi har aftalt andet skriftligt. Alle priser er eksklusiv moms. Alle fakturaer sendes digitalt og der er en betalingsfrist på 8 dage medmindre vi har aftalt andet skriftligt.

Aftalebetingelser

Alle aftaler kan opsiges med udgangen af den påbegyndte måned. Dvs. hvis det opsiges d. 1. i en måned, så stopper det med udgangen af måneden. Ved opsigelse skal der sendes en mail til anette@bechco.dk

Forsinket betaling

Hvis du undlader at betale en faktura rettidigt af årsager, som jeg er uden ansvar for, har jeg ret til rente af det forfaldne beløb på 1 % pr. måned fra forfaldstid og til din betaling sker. Hvis du undlader at betale en forfalden faktura senest 14 dage efter at har modtaget en rykker fra mig, har jeg ud over rente ret til at kræve forudbetaling for ikke betalte ydelser.

Tilbud, ordrer og ordrebekræftelser

Et tilbud er gældende i 14 dage fra den dato, tilbuddet er dateret, medmindre andet fremgår af tilbuddet. Accept af tilbud, der er mig i hænde efter acceptfristens udløb, er ikke bindende for mig, medmindre jeg meddeler dig andet.

Levering

Jeg leverer ydelsen senest til den tid, der fremgår i mit tilbud og ordrebekræftelse.  Jeg har dog ret til at levere før den aftalte leveringstid, medmindre vi har aftalt andet.

Du skal undersøge alle ydelser ved leveringen. Hvis du opdager en fejl eller mangel, som du ønsker at påberåbe dig, skal den straks meddeles skriftligt til mig. Hvis en fejl eller mangel, som du har opdaget eller burde have opdaget, ikke straks meddeles skriftligt til mig, kan den ikke senere gøres gældende.

Forsinket levering

Hvis jeg forventer en forsinkelse i leveringen af ydelsen informerer jeg dig om det og oplyser samtidig årsagen til forsinkelsen og ny forventet leveringstid.

Hvis jeg undlader at levere ydelsen senest 14 dage efter den aftalte leveringstid af årsager, som du er uden ansvar for, kan du ophæve den eller de ordrer, der er berørt af forsinkelsen, uden varsel ved skriftlig meddelelse til mig. Du har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.

Garanti

Jeg garanterer, at ydelsen er fri for væsentlige fejl og mangler, når den leveres til dig. Min garanti omfatter ikke fejl eller mangler, der skyldes brug i strid med mine instruktioner, til ikke-aftalte formål eller brugerens manglende kendskab til produktet. Min garanti omfatter heller ikke skader der er sket i forbindelse med opdatering eller backup af plugins mv.

Ansvar

Jeg er ikke ansvarlig over for dig for tab, herunder tab af produktion, salg, fortjeneste, tid eller goodwill, medmindre det er forårsaget forsætligt eller grov uagtsomhed.

Jeg er ikke ansvarlig over for dig for manglende opfyldelse af forpligtelser, som kan henhøres til force majeure. Som force majeure anses forhold, der er uden for min kontrol, og som jeg ikke burde have forudset ved aftalens indgåelse.

Jeg hjælper dig gerne med tekstforslag til din cookie- og privatlivspolitik. Dog udgør denne hjælp ikke juridisk rådgivning og jeg fraskriver mig derfor ethvert ansvar for anvendelse af disse. Det anbefales altid at du selv sætter sig ind i persondataforordningen eller søger hjælp til dette.

Ved indgåelse af en vedligeholdelsesaftale af din hjemmeside, er jeg ikke ansvarlig for evt. skader i forbindelse med opdatering eller backup af system, plugins, tema mv.

Rettigheder

Du har den fulde ejendomsret til alle ydelser, jeg laver for dig, og de data, arbejdet genererer, hvis ikke andet er skriftligt aftalt.

Ejendomsretten er ikke til hinder for min efterfølgende anvendelse af den knowhow, metoder og generel viden som jeg måtte have erhvervet i forbindelse med opgavens udførsel.

Reklame

Medmindre vi aftaler andet skriftligt, har jeg ret til at reklamere med samarbejdet mellem vores virksomheder på min virksomheds hjemmeside, sociale medier mm.

Fortrolighed

Al information, der modtages i forbindelse med vores samarbejde, er fortrolig information og vil blive behandlet derefter. Fortrolig information skal behandles fortroligt og må ikke anvendes eller videregives til nogen tredjepart, med mindre andet er aftalt.

Ret til ændringer forbeholdes.