Markedsføring af produktionsvirksomhed

Fra begrænset markedsføring til en fast marketingindsats

Hvordan skaber man en sammenhængende marketingindsats i en produktionsvirksomhed, hvor den tekniske faglighed er høj, men tiden til markedsføring er begrænset?

Det var udgangspunktet for samarbejdet med Thiim A/S.

Markedsføring står nederst på to-do-liste

Om virksomheden

Thiim A/S er en dansk handels- og produktionsvirksomhed, der forhandler industrielle IT-produkter og el-komponenter samt producerer elektronik til industrien.

U

Virksomhedens situation

Som mange mindre produktionsvirksomheder havde Thiim A/S stor faglig viden og stærke produkter, men ingen fast marketingindsats og begrænsede interne ressourcer til at drive markedsføringen.

I 2021 havde Thiim A/S fået ny ejer og direktør. Virksomheden ønskede en ny hjemmeside og en mere fast indsats med markedsføringen, men manglede en tydelig retning og interne ressourcer til at føre arbejdet ud i livet.

Målet var ikke blot en ny hjemmeside, men at skabe en retning, som virksomheden kunne bygge videre på i de kommende år.

Det begyndte vi med

Vi begyndte med at afklare, hvilke kunder virksomheden ønskede at hjælpe, hvordan de tre forretningsområder skulle præsenteres, og hvordan den tekniske viden kunne omsættes til budskaber, der gav mening for kunder i industrien.

Direktøren og relevante medarbejdere blev inddraget undervejs, så retningen byggede på virksomhedens egen viden om kunder, produkter og marked.

Det arbejdede jeg med

  • retning, prioritering og budskaber
  • planlægning, billeder og tekster til en ny dansk og engelsk hjemmeside for en handels- og produktionsvirksomhed
  • løbende indhold til LinkedIn og nyhedsbreve
  • fotos, brochurer, præsentationer og produktmateriale
  • materiale og opbygning til messer

Det arbejdede jeg med

  • retning, prioritering og budskaber
  • planlægning, billeder og tekster til en ny dansk og engelsk hjemmeside for en handels- og produktionsvirksomhed
  • løbende indhold til LinkedIn og nyhedsbreve
  • fotos, brochurer, præsentationer og produktmateriale
  • materiale og opbygning til messer

Sådan foregik samarbejdet

Jeg var tilknyttet én dag om ugen og i den sidste del af samarbejdet to dage om ugen. Typisk var jeg hos Thiim A/S et par timer om ugen til møder med direktøren og relevante medarbejdere. Det øvrige arbejde med tekster, planlægning og koordinering udførte jeg fra mit kontor.

Det gjorde forskellen

  • Vi begyndte med at skabe en tydelig retning, før vi gik i gang med markedsføringen.
  • Direktøren og nøglemedarbejderne blev inddraget undervejs, så markedsføringen byggede på virksomhedens egen viden og forretningsmål.
  • Vi arbejdede fast sammen over længere tid, så markedsføringen udviklede sig i takt med virksomheden.

 

Kundens egne ord

“Med tålmodighed og lyst til at udfordre os har Anette rykket vores tanker om markedsføring. Hun har skabt et solidt fundament, som vi nu bygger videre på med en fuldtidsmedarbejder.”

Martin West, adm. direktør, Thiim A/S

Martin West - direktør i Thiim A/S

Kort om samarbejdet

  • Branche: handels- og produktionsvirksomhed
  • Størrelse: 20 medarbejdere
  • Periode: september 2021 til januar 2024
  • Omfang: én dag om ugen, senere to dage om ugen

Se eksempler på markedsføringsarbejdet her

Thiim ny hjemmeside
Thiim LinkedIn opslag om KN
Thiim Martin og Allan på elektronikmesse
Thiim elektronikbrochure på engelsk
Thiim elektronik datablad
Thiim nyhedsbrev
Thiim billeder af elektronik produkter
Thiim roll ups til udstilling
Thiim medarbejderfotos

Har jeres virksomhed en lignende situation?

Mange mindre B2B-virksomheder står med lignende udfordringer. Hvis I ønsker en sammenhængende markedsføring med tydelige budskaber og en fast samarbejdspartner, kan I læse mere om, hvordan jeg arbejder.